ARTIKLER

Billede på væggen overfor et spejl på badeværelset. Når man ser sig selv i spejlet om morgen kan man vende om og krydse broen i stedet.

Overgange

Der er talrige modeller for segmentering af mennesker, definition af målgrupper, studier af brugeradfærd og i de senere år er brugen af data til at afkode brugernes adfærd og intentioner vokset eksplosivt. Hver model og metode har sine styrker og begrænsninger. Inspireret af den uvishedskrise coronaen har bragt os i, har jeg fået fornyet interesse for en model, som jeg udviklede sammen med gode kolleger for et par år siden og som, måske – diskuter gerne – er endnu mere aktuel her i coronaens tid (den mentale virus, der er trængt ind overalt, mere end den biologiske).

Afsættet er livsfaser med reference til den fremragende bog Louise Byg Kongsholms udgav i 2007, som deler livet i 17 faser. Herhjemme er vi således på det seneste gået fra at være ”familie med teens” til ”selvrealisering”, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Det er så også mere end ti år siden vi sidst skiftede livsfase. Unge gennemgår derimod mange livsfaser på kort tid, fra ”tweens” til ”teens” til ”identitet” og ”etablering” og pludselig er de ”familier med små børn”. Et skifte mellem livsfaser for hver 2-3 år indenfor en periode på 10-15 år.

Det interessante er at fokusere på overgangene. De usikre perioder mellem hver livsfase: hvad skal jeg studere, får jeg en kæreste, hvor skal jeg bo – eller, når man er ældre, hvordan bliver det to-somme eller ensomme liv, når børnene er flyttet hjemmefra, hvordan bruger man bedst den ekstra tid, skal vi flytte til et mindre hus eller lejlighed?

Det er op til og i overgangene at bekymringerne, de mange spørgsmål og de store valg og investeringer i tid og penge, sker. Man er mere i tvivl, lever et midlertidigt liv på vej til noget andet. Det er i overgangene man (mennesker, medier, firmaer, institutioner, myndigheder) kan blive yderst relevante for folk og hjælpe dem videre, hvis man rammer plet med kommunikationen – og vel at mærke har noget relevant indhold at byde ind med.

Det er så her coronaen kommer farende ind. Selv i vores trygge velfærdssamfund lever mange lige nu med en stor “midlertidighed”. Dem der ikke er direkte påvirket i de hårdt ramte erhverv eller er syge eller ny-ledige, arbejder hjemme, kan ikke komme ud at rejse, osv. Mange kan garanteret genkende følelsen. Deres liv er for en tid ændret. Det er en overgangsperiode (uvist hvor lang) til noget andet (som vi ikke helt ved, hvad er og hvor forskelligt det mon bliver i forhold til livet for lidt siden). Det skaber tvivl om, hvilke valg vi skal træffe. Kan vi andet end at vente?

De ældste (med flere) rammes hårdt af selve sygdommen. De unge rammes ekstra hårdt af coronaens konsekvenser, den kommer oven i alle de andre overgange – og vi andre, midt i mellem, rammes af, at vi troede vi kunne se og forberede de overgange, livet byder på, i god tid. Men pludselig er de fleste kommet i en overgangsfase og rammes af de mange bekymringer, spørgsmål og overvejelser, som man ellers primært oplever i overgangene mellem livsfaser. Det mindede mig om styrken i modellen – at overgangene fylder meget i forhold til mange andre karakteristika man kan hæfte på folk i forskellige aldre, målgrupper, segmenter osv.

Det skal ikke handle om corona, men om tankesættet med fokus på overgange mellem livsfaser. Det har jeg tænkt mig at arbejde videre med. Andre er velkomne. Man skal jo huske at det netop er i måden man tackler overgangene på, det gode kan opstå – og at tvivlen ikke må tage overhånd og blive en byrde. Eller sagt enklere: når man nu pludselig står midt på den gyngende hængebro, så hjælper det ikke at blive stående.

Find vej

  • Sankt Peders Gade 24
  • 9400 Nørresundby
  • Danmark
  • CVR 40889744
  • Bank: Nordea
  • Forsikring: TopDanmark